Sanseintegration er den proces, hvor vores hjerne samler og organiserer de forskellige sensoriske input, vi modtager fra vores syv sanser. Det er denne proces, der skaber en sammenhængende forståelse af vores krop og omgivelser.
Hver eneste dag foregår sanseintegration – uanset om vi går en tur, lytter til musik eller slapper af. Et eksempel er, når vi spiser en appelsin: Vi sanser dens duft, smag, tekstur, farve, vægt og lyden, når vi skræller den. Vores hjerne samler alle disse sanseindtryk og danner en helhedsoplevelse.
Når sanseintegrationen fungerer godt, skaber den en stabil og troværdig opfattelse af verden. Men hvis der er forstyrrelser i integrationen, kan selv små sanseændringer føre til overstimulering og ubehag. For eksempel kan en person med en meget sensitiv smagssans opleve store udsving i smagsoplevelsen afhængigt af appelsinens modenhed – noget, de fleste kun registrerer som en forskel mellem sød og sur.
Sanseintegrationsvanskeligheder kan føre til motoriske, adfærdsmæssige og kognitive udfordringer, der påvirker dagligdagen.
Sanserne og deres funktion
Vores sanser hjælper os med at forstå både vores egen krop og vores omgivelser:
- Sanser, der informerer os om kroppen: Stillingssans, balance (vestibulærsans) og følesans.
- Sanser, der informerer os om omgivelserne: Syn, hørelse, smag og lugt.
Hver dag modtager vi millioner af sanseindtryk. Dog er det kun en lille del, vi bevidst registrerer. Disse sanseinput fungerer som hjernens brændstof og styrer vores arousal-niveau – altså, hvor vågne og opmærksomme vi er.
Mennesker bearbejder sanseindtryk forskelligt. Nogle har brug for mange stimuli for at føle sig veltilpas, mens andre hurtigt bliver overstimulerede. Ofte tilpasser vi ubevidst vores livsstil til vores sensoriske behov, men hvis sansebearbejdningen er atypisk, kan det skabe udfordringer i hverdagen.
Sanseforstyrrelser – Når sanserne ikke stemmer overens
Vi oplever alle situationer, hvor vores sanser overrasker os, f.eks.:
- Når vi løfter en mælkekarton og den er lettere, end vi forventede.
- Når vi tager et skridt, fordi vi tror, der er et trappetrin, men der ikke er noget.
- Når vi tager en slurk kaffe og opdager, at den er kold – eller at vi har fået cola i stedet.
Disse oplevelser er sjældne og generer os ikke i dagligdagen. Men for personer med sanseforstyrrelser er uoverensstemmelser mellem sanseindtryk en konstant udfordring.
Når sansebearbejdningen afviger så meget, at det påvirker dagligdagens funktioner – f.eks. indlæring, sociale relationer, kost, psykisk helbred og søvn – taler vi om en sanseforstyrrelse.
Mennesker med sanseforstyrrelser kan opleve verden på en anderledes måde, fordi deres hjerne ikke organiserer sanseindtryk effektivt. Dette er særligt udtalt hos personer med udviklingsforstyrrelser, psykiske lidelser eller neurologiske diagnoser. Studier viser, at 70-95% af børn med autisme (ASF) har sanseforstyrrelser.
Sanseforstyrrelser opstår, når sanseindtryk registreres enten for lidt eller for meget i forhold til det normale. Dette skyldes variationer i den neurologiske tærskel:
- Høj tærskel: Hjernen registrerer færre stimuli end normalt, og der skal meget stimulation til, før noget opfattes. Reaktionen kan også være forsinket.
- Lav tærskel: Hjernen registrerer for mange stimuli, hvilket kan føre til overstimulering og hurtigere reaktioner.
Når sanseindtryk ikke sorteres optimalt, påvirker det både stressniveauet, koncentrationen og adfærden. Det kan derfor være nødvendigt at udvikle strategier og tilpasse miljøet for at skabe en mere balanceret sensorisk oplevelse. En sanseprofil kan hjælpe med at identificere specifikke behov og strategier.
Sansestimulering kan regulere nervesystemet og skabe mere ro og velvære. Dette kan ske gennem:
Autismespektrumforstyrrelser (ASF)